Retreat: På Dallund slot
Giv slip, sæt dig fri og mærk nærværet i dit åbne hjerte i det naturskønne område på Dallund slot.
Går livet igen for hurtigt og er du kommet væk fra dine grundværdier? Eller har du bare brug for at forkæle dig selv, hvor du sætter dig selv i første række?
Så kom på et 3-dages retreat på det skønne Dallund Slot i naturskønne omgivelser på Fyn. Stedet skaber rammerne, og det er magisk. Det er selvkærlighed, og du opnår en indre ro og balance, og du får nærvær med det inderste i dig, med din power.
På en let og enkel måde sætter du dig FRI af din travle hverdag. Vi støtter og guider dig med at åbne dit sande hjerte, hvor du mærker dit lys og din kærlighed til dig selv.
Vi arbejder med øvelser, der gør, at du giver slip og kan sætte dig selv FRI. Gennem 3 simple morgenøvelser; en rysteteknik; let meditation, hvor vi sætter farver på; samt forskellige energi- og healingøvelser, mærker og oplever du dit indre lys og din spiritualitet på din egen krop.
Naturen vil også være en vigtig ingrediens på opholdet. Vi viser dig, hvordan du kan højne din energi gennem powerwalk, så du kan stå stærkt i dig selv. Vi hygger rundt om bålet med englekort, og du kan få clairvoyance og tydning til dit/dine kort. Der er mulighed for sauna og åbent op til stjernehimlen. Glæd dig, du bliver forkælet på bedste vis, hvor du finder nøglen helt tæt på dit hjerte og ind til din indre kærlighed.
Ud over alt det, vil du få en kulinarisk, økologisk, vegetarisk madoplevelse af høj gastronomisk kvalitet. Alt sammen kreeret, så du får vækket sanserne. Det er kvalificerede kokke med erfaring med royale gæster, der tilbereder.
Vi har et holistisk livssyn, hvor sind, krop og sjæl hænger sammen. Vi viser dig vejen til at åbne dit hjerte og lytte til sjælens visken, så den danser i harmoni med livet. Vi er to sjælesøstre, som har passion og brænder for at hjælpe andre mennesker til at finde ind til essensen og kernen i dem selv med lette og simple værktøjer, der er håndgribelige i den travle hverdag. Så du bevarer din indre balance, din livskvalitet og hele tiden er i kontakt med dit eget nærvær, dit hjerte og din spiritualitet
Program og Pris
Fredag den 29. oktober: ankomst og indkvartering kl.: 10.00 – 11.00
Søndag den 31. oktober: Tjekke ud: Kl. 16.00
Early bird Pris: 4300,- frem til den 1/10 2021
Normalpris: 4800,- kr
Lille gruppe med max 16 deltagere, så alle i gruppen kan føle sig hørt og være til.
Dallund Slot (www.dallundcastle.dk) tilbyder udover naturskønne områder, lækre enkeltværelser med eget bad og toilet. Vi har hele slottet med store lækre undervisningsrum, spisestue, yogastue og bibliotek. Der er selvfølgelig sund hygiejne og sund fornuft med god afstand.
Medbring tøj til gåtur samt afslappet tøj til morgenprogram, en lækker notesbog og en blyant. Ved tilmelding og betalt depositum får du tilsendt program og kørselsvejledning.
Har du brug for en snak inden tilmelding, så kontakt:
Christl Radler:
Tlf: 22 47 02 22
Hjemmeside: http://christlradler.dk/
eller
Christa B. Frederiksen:
Tlf: 21 28 94 89
eller her på hjemmesiden.