Christa Bundgard portræt siddende i naturen

Pressemeddelelse

Svendborg Ugeavisen. Fredag den 29. december 2020

Læs om Stjerneenergi på ugeavisens hjemmeside eller i din trykte lokalavis fra ugeavisen Svendborg.
I denne meget fine artikel, kan du blive klogere på Stjerneenergi og de værktøjer et forløb hos mig kan give dig. Formålet er at skabe en større kærlighed til dig selv og i sidste ende blive den bedst tænkelige udgave af dig selv.
“Som deltager i forløbet FRIT FLOW, skal du have lyst til at arbejde med sig selv, for i sidste ende skal du skabe din egen livsforandring.”
 
Send mig en besked nu og få en gratis og uforpligtende samtale. Så finder vi ud af om der er et match mellem os, og om jeg kan hjælpe med at indfri dine behov.
 
Læs artiklen online Her
 

Svendborg Ugeavisen. Fredag den 18. februar 2020

Foredrag i Stjerneenergi

Tro, håb og kærlighed – Christa viser dig vejen

Spændende foredrag om, hvordan man går fra tanketyranni til et liv i balance.

Clairvoyant og behandler Christa B. Frederiksen har selv gået vejen fra tankernes tyranni til et liv i harmoni. Hun ved derfor godt, hvordan det er at leve et liv, hvor det handler om at overleve og hvor livet føles som en lang tur op ad bakke i modvind. En dagligdag fyldt med dårlig samvittighed, skyld, skam, pligt og en nagende følelse af ikke at være i kontakt med sig selv.

I foredraget Frit Flow fortæller hun om, hvordan alle kan leve et liv, hvor de er tro mod sig selv og hvor der er harmoni mellem tanker og følelser, krop og sjæl, uanset hvad man har med i bagagen.

“Jeg er lykkelig i dag og jeg er meget taknemmelig og føler mig så heldig, fordi jeg har knækket koden til at tiltrække, det jeg ønsker”, siger Christa og forklarer, at formålet med foredraget er: “At give publikum nogle redskaber til at tænke positivt om sig selv og blive opmærksomme på de ubevidste sabotører, der spænder ben for os i det daglige.“

“Livet skal ikke være en kamp, det skal være en nydelse. Det handler om at opnå kontakt til det, der er dybt inden i og finde den samhørighed med ens sjæl, som vi længes efter,” siger Christa og fortsætter:

“Mange kender sikkert det, at tankerne kører i ring og det skaber uhensigtsmæssige følelsesmønstre. Uanset om det er i forholdet til ens chef, partner, kollega eller børn, at forventningerne ikke bliver indfriet, så fører det ofte til skuffelse, selvbebrejdelse, eller vrede mod andre. Ved man ikke, hvordan man skal håndtere det, ender man med at være træt, frustreret og føle sig magtesløs. Og så bliver livet en kamp.” Det er denne kamp og magtesløshed, Christa hjælper andre ud af. Ved at bruge sine clairvoyante evner, hjælper hun med at se bag om problemet og give folk redskaber til at sætte sig selv fri.

I dette spændende foredrag får man altså et indblik i, hvad frit flow i krop og sind har af betydning for de tanker og følelser, vi har i hverdagen og hvordan det påvirker vores hverdag på godt og ondt. Samtidig fortæller hun også, hvordan et personligt og spirituelt vækstforløb hos hende, giver dig evne til at drage omsorg for dig selv og blive i stand til at elske dig selv, som du er.