Energifeltterapi/traumeforløsning

Christa i sollys

Energifeltterapi

Energifeltterapi er en kombination med clairvoyance og healing. Her i denne session er der fokus på de æteriske punkter, dine energier og hvad der blokerer dig. Jeg er den, som åbner vinduer for dig, så vi i fællesskab kommer bagom årsagen til dine fysiske eller psykiske udfordringer. Jeg løfter dig op i din bevidsthed og sætter kærligt lys på dine problematikker, vender dem rundt, så du samtidigt får accept af det, som fylder- for at vi kan forløse din tilstand. For at få balance, må der være en helhed i den fysiske krop, det æteriske, det astrale, det mentale og det spirituelle felt. De forskellige energifelter skaber jeg en resonans med gennem samtale og healing, hvor jeg kontakter de æteriske punkter på din krop og i auraen for at genskabe balance i din helhed i krop, sind og ånd.

Chakra

Jeg bruger chakras energi udtryk, når jeg læser dig gennem farverne, da jeg primært kun bruger chakrafarverne til mine sjælstegninger. Via farvernes energi udstråling fornemmer jeg på den måde dit energi niveau i hvert enkelt chakra. Under healing mærker jeg energi udstråling fra dit chakra og genopretter og skaber samklang og balance i dit energisystem.

Energi

Når der er noget, der gør ondt, handler det for mig om energi og den måde vi er i livet på. Så det bliver til stagnation og blokering i vores tanker, følelser og krop. Det er for mig et signal, et udtryk på at vi må bringe bevidstheden og universets kærlige lys ind i kroppen til dens oprindelse.

Det hele her handler for mig om, at se objektivt på tilstanden i krop og sind og se det ud fra at alt er energi og problematikker kommer ud fra, at du adskiller dig fra den unikke sjæl, du i virkeligheden er. På den måde bygger du bro til din spiritualitet og bliver forenet med det, du i virkeligheden er her for. Du højner din bevidsthed og tør se sandheden og udvikle dig i og med kærlighed.

Alle problemer er startet ved tanken. Du bliver, hvad du tænker! Tankens kraft er en udstråling, der kan læses i din aura.

Heling sker ved at forstå tidligere handlinger og give slip på den lidelse og smerte som, erfaringen har kostet en.

Man kan ikke løse problemerne med den samme tankegang, som skabte dem. Albert Einstein.

"Man kan ikke løse problemerne med den samme tankegang, som skabte dem."
Albert Einstein

Læs mere:

Christa Bundgaard Healer person

Energifeltterapeut Frank Lorentzen, som er min læremester, skriver på sin hjemmeside www.franklorentzen.info :

Uddannelsen til energiterapeut er en smuk, indre, bevidsthedsudviklende rejse i den menneskelige bevidstheds selvhelbredende potentialer. Imellem kroppen og auraens forskellige typer af energifelter, eksisterer der naturlige energicirkulationer, som kvantefysikken kalder informationsstrømme. Hver energicirkulation har sin egen funktion i opretholdelsen af balance og heling mellem krop, bevidsthed og felt. Ved at bringe bevidst opmærksomhed til de naturlige energicirkulationer og til de eksisterende punkter i feltet og på kroppen, skabes der heling i psyke og krop. Viden om hvordan man bruger punkterne i de naturlige energicirkulationer, sammenholdt med viden om drømmenes betydning og tilknytning til energifeltet, kalder vi for energifeltterapi. Det er dette deltagerne på uddannelsen til energifeltterapeuter vil blive uddannet i, og som giver dem et trygt og sikkert fundament for at arbejde med heling på sig selv og andre mennesker.

Pris 

Session :

2 timer Pris 1100,-

Ikon jomfru i kirkerum

Traumeforløsning

Forløsning af uhensigtsmæssig energi – spirituel energitransformation

Du kommer til mig, fordi du sidder fast energimæssigt. Du har oplevet noget, som på en eller anden måde har rystet dig i større eller mindre grad. Det kan være en gammel oplevelse fra fortiden? Det kan være, at du mærker, at der er noget energimæssigt, som du har følelsen af ikke tilhører dig? Det kan være en oplevelse, som på en eller anden måde har rystet og chokeret dig så meget, at du on and off bliver ved med at mærke det i dine tanker og følelser. Noget, hvor du går og er ved siden af dig selv og hvor du ikke ved, hvad du skal gøre, fordi du sidder fast og det kører i ring.

Det primære i det er, at du ikke selv kan sætte dig fri af denne energi. Her kan jeg genskabe en harmonisering af at alt er et – dine tanker, dine følelser og din ånd

 

Hvordan foregår en session?

Når du kommer til mig, vil jeg læse dig og vi har en dialog om din tanke- og følelsesmæssige tilstand. Du fortæller mig om din tilstand, om dine tanker, dine følelser og din krop. Du fortæller om, hvor længe du har gået med det og hvad der kan have forårsaget din tilstand.

Derefter ligger du på briksen med et tæppe på og med stille healings musik i baggrunden. Du får lov til at dufte til en æterisk olie, som jeg bruger for at understøtte energiprocessen (du kan se mere om æteriske olier her).

Derefter forbinder jeg mig med universet og stiller mig til rådighed for det spirituelle lys og kærligheden. Jeg har kort kontakt til dine fødder for at mærke din energibalance.

Derefter vil jeg læse dig. Her holder jeg blidt på din skulder og dine håndled og bruger mine clairvoyante evner til at læse din krop og din følelsesmæssige tilstand. Det vil sige, at jeg har en klar følelse, der gør at jeg stiller mig til rådighed for universets energi. Jeg fornemmer og mærker dig i min egen krop og hvordan du har det og kan præcist sige, hvad der er grunden til, du har det, som du har det.

Under hele sessionen er vi i dialog med hinanden, da det er vigtigt, at du kan bekræfte det, jeg oplever.

Her har jeg udviklet min egen teknik, hvor jeg med hjælp fra universets spirituelle magi og forestillingsevne kommer i kontakt med hele dig og dine celler for at genskabe, hvordan du har det.

Denne proces er med til at du genskaber kontakt til din oprindelige tilstand. Derfor er det vigtigt, at du er med hele vejen. Det er også vigtigt, at du mærker de forskellige transformationer, der sker i din krop og fortæller mig om dem. På den måde kan vi forløse dig ud af dit ”traume” og du kan genskabe din rolige og normale tilstand i hele kroppen.

Vil den nye følelse i kroppen blive hos mig?

Som oftest er én behandling nok for at den nye følelse bliver i din krop. Men vil du være sikker på at få følelsen til at vare ved, så får du en let øvelse med hjem. Den skal du lave for at bibeholde din krops nye tilstand. Laver du ikke øvelsen, får du måske brug for en eller to behandlinger, som opfølgning.

Du kan få hjælp hvis :

· … du har panikangst

· … har været i en følelsesmæssig ”krise”, hvor du har haft en oplevelse, som har rystet dig og du ikke kan give slip på

· … du har fået et chok

· … du er påvirket af andre menneskers energiformer og du har brug for at blive renset

Det magiske ved sessionen er, at jeg også oplever at fysiske smerter kan forsvinde. Jeg oplever ofte at din følelsesmæssige tilstand, som sidder i din krop, også er en fysisk tilstand. Derfor arbejder jeg med det hele menneske og dine tanker, din krop og din ånd.

Den primære forudsætning for en transformation er, at du er klar og at du ikke har modstand mod universets gaver. Du ved bedst selv, om du er klar. Men bare det at du læser om sessionen, er et godt tegn på, at det er dét, der skal til for at få dig tilbage i din krops normale tilstand.

Pris

850 kr. for 1 ½ times varighed – Spirituel energitransformation.

600 kr. for 1 times varighed for en opfølgning