Clairvoyance og sjælebilledeMaria Billed 002

Jeg giver clairvoyance, imens jeg tegner et personligt sjælebillede. Farverne og tegningen bruger jeg kun som et stykke værktøj.

Metoden fik jeg gennem klarsyn med nogle venner. I starten blev det afprøvet på familie og venner, det blev hurtigt til et enkelt og nemt stykke værktøj for mig. Det var, som om det bare havde ligget og ventet på mig.

Jeg mærker og fornemmer farverne, deres kraft og styrke, stemningen og energien fra den anden person, med hjælp fra den åndelige verden.

Jeg fornemmer personligheden, hvor jeg gennem clairvoyancen udtrykker det både verbalt og i billedform. Farverne er et værktøj, som er med til at føre mine hænder. Farven former kraften og styrken, som udtrykker dens energier. Ved hjælp fra den åndelige verden tyder jeg personen, der er i session og formidler de beskeder, der kommer til personen.

Jeg er i processen med farverne og beskederne, jeg tegner et sjælebillede, som opstår i nuet. Jeg tegner det, som opstår og ikke udfra, at det skal være noget smukt. Det er mit billedlige udtryk for din sjæls tilstand.

Når jeg fornemmer en personlighed, der er i ro og balance, vil det tydeligt ses i billedet eller det modsatte.Her går jeg også i dybden og fortæller om farverne og formerne og den energi, der er opstået

Jeg afrunder med at se på helheden i billedet. Her ser jeg på farverne, formerne og energierne, samt billedets fortid, nutid og fremtid. Helheden i billedet samles og her opstår flere nye informationer.

Et sjælebillede er et her og nu udtryk og kan derfor forandres på kort tid.

Billedet har healings energi til personen, det vil sige at personen kan evt. mærke energierne fra billedet som en hjælp.

På papir og soft pasteller

 

Se uddrag af mine sjæle billeder