Grønt maleri

Farver i begyndelsen

For mange år siden havde jeg en veninde, som var clairvoyant. Hun sagde, at jeg havde en gave – jeg kunne noget med farverne. Præcis hvad jeg kunne, det vidste hun ikke, men noget med at jeg kunne tegne et bil-lede af folks sjæl, hvilket for mig dengang var meget diffust. Men hun var sikker på, at jeg havde en gave, som vi sammen skulle finde ud af mere om og, som jeg skulle finde ud af at bruge.

Hun introducerede mig for andre spirituelle mennesker og jeg tog mit/min første kursus og workshop i spi-ritualitet. Og selvom det var der min spirituelle rejse begyndte, manglede jeg noget med farverne og hvor-dan jeg kunne bruge dem i min spiritualitet.

Mange år inden mit møde med spiritualiteten, havde jeg købt nogle soft pasteller. De havde længe stået, uåbnet, på min reol. En dag udfordrede min veninde mig og spurgte om vi skulle mødes med en anden veninde og om ikke jeg ville tegne en aurategning til dem. Det var ikke noget, jeg havde prøvet før, men jeg ville gerne prøve.

Jeg gik ud og købte papir, som jeg kunne bruge og gjorde mig klar til, at vi alle skulle mødes. Jeg følte mig klar, da min veninde satte sig overfor mig. Jeg kan huske, at jeg sad og holdt min hånd over de her farver. Da jeg lagde mine hænder hen over farverne, kunne jeg mærke energierne omkring dem. Ved min intuition kunne jeg mærke farvernes vibration i min hånd – hver af de farver jeg brugte, vibrerede på en måde, så de passede til min veninde og hendes sindstilstand.

Da jeg havde en bestemt farve i hænderne, kunne jeg mærke at farven vibrerede i min krop. Da jeg satte farven på papiret, kunne jeg mærke den energi, der var i den kvinde, der sad overfor mig og i den farve jeg havde i hånden : Den måde hun havde sin udstråling på, den måde hun holdt sig selv på og begrænsede sig, den måde hun var i sit indre og i sit ydre – alt det kunne jeg fornemme og fremkalde på mit papir. Samtidig begyndte ordene omkring kvinden at vælte ud af min mund, som om jeg var en grammofonplade, der var sat på. Når jeg ikke havde mere at sige, tog jeg en ny farve og kunne begynde min talestrøm igen. Og de ord der kom ud af min mund, passede på hende og hendes liv. Billedet blev et symbol på kvindens indre tilstand, det jeg i dag kalder et aurabilede.

Jeg vidste ikke, hvad jeg gjorde. Jeg gjorde det bare. Det samme skete med den anden veninde : Jeg mær-kede vibrationerne fra farverne og min talestrøm begyndte igen. Ikke med de samme ord, men med ord, som passede til den person, som sad over for mig og som beskrev hendes indre og ydre tilstand og hendes verden. Til slut på aftenen satte vi os alle tre ned og snakkede om de to billeder. Vi tolkede på dem og de ting jeg havde sagt og det passede godt på begge kvinders situation og det sted i livet, hvor de var. Begge mine veninder var ligeså forbløffede som jeg.

Jeg fortsatte med at afprøve det på andre veninder, familiemedlemmer og bekendte. Det endte med, at vi tre veninder holdt en spirituel aften hjemme hos mig, hvor vi inviterede gæster ind : Vi mediterede, teg-nede og vi tre kvinder sad og tydede tegningerne og deres farver på hver vores måde og med vores forskel-lige spirituelle evner. Det var sådan, jeg fandt ud af, hvordan jeg kan læse et andet menneske gennem far-verne. En universel gave jeg er dybt taknemmelige over.

Alting er i farver og alt er energi og i ét

Farver er for mig et levende væsen og jeg ser farver i alt. Også i naturen, som er en levende energiform- en del af helheden. Her ser jeg træernes og blomsternes aura. Når jeg er ude for at gå min daglige tur, kan jeg se energiudstrålinger, der springer ud af træerne og planterne. Ligeledes ser jeg det også på dyrene.

Når jeg ser på alt levende, kan jeg se de farver som stråler ud i feltet.

Jeg kan i en bestemt tilstand forbinde mig med de farver, som knytter sig til menneskets sjæl. Jeg ser også farver, når jeg lukker øjnene. Jeg bruger farverne som en spirituel vejledning og en healings form jeg kan tyde og oversætte til forståelse for den enkelte. Som jeg også bruger til at genoprette balance med i det fysiske, psykiske og åndelige.

Jeg oplever med nogle af farverne deres egenskab, når jeg rører ved dem og når jeg maler med mine soft-pasteller, akrylfarver, pensler og oliemalerier. Der opstår noget inde i mig, som gør at jeg bliver en kanal for

noget, der er større. At jeg stiller mig til rådighed og er til stede. Farverne er min universelle gave og jeg er dybt taknemmelig og derfor er farverne med i alt, hvad jeg laver i min klinik Stjernenergi.